BLIV FRIVILLIG

Webstedet joomla.dk er oprettet med det formål at fremme brugen af joomla! CMS i danmark.

Det er en dansk indgang til informationer om joomla, der både informerer om hvad der sker i det lokale danske joomla-community, og samtidig leverer nyheder på dansk om joomlanyt fra den internationale verden.

Joomla drives af frivillige fra hele verden. Du kan også gøre en forskel. Læs mere nedenfor.

 

Indsend artikler eller links til joomla.dk

 

Beskrivelse

Det er en fornøjelse at se at flere og flere skriver blogs og artikler om joomla CMS på dansk. Samtidig udgives der youtube videoer med dansk tekst og lyd.

Joomla.dk hjælper gerne med at videreformidle al denne viden til de danske brugere. Det kan enten være som gæsteblogger direkte her på siden, eller at du sender en beskrivelse af din ressource som du gerne vil have vi linker til. Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og så vurderer jeg hvordan vi bedst kan få det formidlet.

Medsend følgende informationer

 

  • Om du ønsker at skrive her på siden eller linke eksternt
  • Som skribent: Oplys navn, websted og gerne referencer til tekster
  • Som ekstern bidragsyder: Oplys navn, link til ressourcen og bekræft det er original tekst udført af dig.

 

Del dine udvidelser

 

Beskrivelse

Vi vil gerne markere danske bidrag på verdenskortet. Både for at vise omverdenen at der findes mange aktive danske udviklere, webbureauer og konsulenter, og ikke mindst for at gøre danske brugere opmærksomme på specielle danske udvidelser til joomla.

Så har du en udvidelse eller skabelon til joomla, så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

 

Medsend oplysninger

 

  • Info om udvidelsens websted og udvikleren.
  • Info om download, support og demo. Evt. link til JED.
  • Medsend gerne screenshot/logo af udvidelsen
  • Beskriv hvilken version af joomla den virker til
  • For skabeloner/templates medsend gerne screenshot.
  • Hvis det er en joomla service eller Saas løsning, så send beskrivelse.

 

Oversæt joomla og udvidelser til dansk

 

Beskrivelse

Joomla kernen er fuldt oversat og oversættelsen vedligeholdes løbende. Men de mange udvidelser vil vi jo også gerne have med dansk sprogunderstøttelse. Det kan DU hjælpe med!

Initiativet OpenTranslatorsTransifex benyttes af flere og flere udviklere, og her kan du som oversætter nemt bidrage online med engelsk til dansk oversættelse. Via et nemt tilgængeligt online interfase kan du oversætte dele af eller hele udvidelser - og de er derefter straks tilgængelige for udvikleren af udvidelsen.

Sproglig kvalifikationer

 

  • Du skal have en god forståelse for teknisk engelsk
  • Du kan deltage både som oversætter og som korrekturlæser
  • Kun en fordel hvis du kan levere fejlfrit dansk
  • Evne til at ensarte anvendte termer
  • Teknisk kræver det kun adgang til nettet
  • Lyst og energi til at bidrage til glæde for andre danske brugere

 

Rapporter fejl og indsend fejlrettelser

 

Beskrivelse

Det er yderst vigtigt for et softwareprojekt at fejl indrapporteres så de kan blive rettet. Hvis du bemærker at noget opfører sig forkert, så indsend en fejlrapport. Hellere en rapport for mange end for lidt. Du behøver ikke være udvikler for at rapportere fejl!

Hvis du også kan fejlrette, så indsend endelig en patch med rettelsen.

 

Tekniske kvalifikationer

 

  • Almindelig rapportering kan gøres af alle
  • Vil du indsende en patch, så har Joomla BugSquad en procedure der følges - link

 

Besvar spørgsmål i forum

 

Beskrivelse

Alle har brug for hjælp til ny software. Du kan hjælpe andre danske brugere ved at besvare spørgsmål på det frivillige danske supportforum på det officielle joomla.org

 

Tekniske kvalifikationer

 

  • Alle kan bidrage med svar
  • Simple som komplicerede svar er en stor hjælp
  • Følg Pay-it-forward princippet. Dvs. "betal" andre for hjælp ved selv at hjælpe nye brugere.

 

 

 

 

 

Dansk forum

Det danske forum på joomla.org er altid behjælpelig med kvalificeret og hurtig fri support. Besøg dansk forum